
Som erfaren grafisk designer er jeg drevet af at skabe visuel kommunikation, der rammer både øje
og mavefornemmelse.
Jeg arbejder med alt fra visuelle identiteter og kataloger til de små detaljer, der får et design til at hænge sammen og stå stærkt. For mig handler godt design om at forene æstetik og funktion, så det både ser godt ud og virker i praksis.
Min inspiration henter jeg i hverdagens visuelle lag: kunst, natur, møbeldesign, grafiske magasiner og de små nuancer
i farver, materialer og stemninger. Ved siden af mit grafiske arbejde maler jeg også abstrakt.
Jeg er nysgerrig, struktureret og engageret i det, jeg laver. Jeg går til opgaver med åbenhed, blik for helheden og respekt for detaljen. For mig bliver de bedste løsninger skabt i et samarbejde med god dialog, fælles retning og ambitionen om at løfte både udtryk og kvalitet.